Topøkonom: Danskernes privatøkonomi vil blive voldsomt forbedret på to områder i år

Den globale verden ryster, og det har gjort, at de danske forbrugere er bange som aldrig før. Men hvis vi ser på de umiddelbare udsigter for danskernes privatøkonomi i det nye år, burde de være noget mere glade. Der er udsigt til nye lønstigninger, lavere skat og samtidig en rente, der er på vej ned. Det er alt sammen noget, som vil gøre, at mange danskere får en pæn portion ekstra penge mellem hænderne her i 2025. To økonomer tror dog ikke på, at den forbedrede privatøkonomi vil sætte gang i en større forbrugsfest. Dertil er vi for skræmte af, hvad der sker ude i verden. De nyeste tal for de danske familiers økonomi fra Danske Bank taler ellers deres tydelige sprog. Det er bankens årlige prognose for den såkaldte modelfamilie, der består af to voksne og to børn. De bor i parcelhus i Horsens, og begge voksne er ansat i den private sektor. Tallene viser, at familien kan se frem til en stigning i sit rådighedsbeløb på 1.500 kroner om måneden. Det er de ekstra penge, som familien får til forbrug her i det nye år. »Når vi kigger i krystalkuglen, er der faktisk flere gode nyheder til danskernes økonomi. Lønningerne stiger fortsat, og samtidig får stort set alle lønmodtagere skattelettelser i år, og for mange er der også udsigt til yderligere skattelettelser med den nye mellemskat til næste år,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Hun påpeger, at danskerne i år også virkelig vil få gavn af de lavere renter, som ventes at blive sat ned frem til efteråret. Men de gode nyheder stopper ikke der. Danske Bank mener også, at der er udsigt til stigende boligpriser på tværs af landet i den kommende tid. »Alene fra starten af 2025 til slutningen af 2026 forventer vi, at deres hus vil blive næsten en kvart million mere værd i gennemsnit. Det er også sådan noget, der gør danskernes privatøkonomi mere robust,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. Mange bremser op Rådighedsbeløbet er de penge, man har tilovers hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Det er også korrigeret for inflation i beregningen. Fremgangen i år skyldes først og fremmest lønstigningerne, hvor reallønnen vokser. Vi får således flere penge mellem hænderne, og samtidig bliver vi rigere med en højere friværdi, hvis man er boligejere. To forhold, der burde sætte mere gang i danskernes privatforbrug, hvor vi ellers har været meget tilbageholdende gennem flere år. Men flere penge og rigere danskere er i sig selv ikke nok til at øge forbruget, så meget som det kunne være tilfældet. Vores tro på fremtiden skal også være til stede, og det er den ikke i øjeblikket. »For tiden ser vi et voldsomt gab mellem danskernes opfattelse af deres egen økonomi lige nu, der langsomt forbedres, og så forventningerne til dansk økonomi, der i februar faldt til det laveste niveau siden 1988. Det siger virkeligt noget om, hvor meget det buldrer og brager i verden omkring os,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. Hun fremhæver, at storpolitik normalt ikke er noget, som har indflydelse på danskernes egen økonomi og forbrug, men krigen i Ukraine viste os, at vi godt kan blive direkte ramt af den globale storpolitik. Dengang skete det i form af voldsomt stigende energipriser. »Hvad gør danskerne så rent lavpraktisk? For uro på den globale scene er trods alt primært usikkerheder, som vi personligt har svært ved at påvirke. Svaret for mange vil være at bremse op og tænke lidt mere på, hvad man bruger sine penge på,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. Noget at stå imod med De nye tal for danskernes privatøkonomi kommer samtidig med, at startskuddet til den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig for alvor blev skudt i gang. Det skabte nye voldsomme rystelser og er ifølge blandt andet økonomisk redaktør på Berlingske Ulrik Bie starten på en helt ny verden. Louise Aggersrøm Hansen fremhæver, at det gode er, at realindkomsterne herhjemme stiger så meget for tiden, at der er plads til både øget opsparing og mere forbrug. Det gør også, at det private forbrug kan blive en større drivkraft bag væksten herhjemme. Hos Nordea følger cheføkonom Helge J. Pedersen også danskernes privatforbrug tæt. Han er meget enig i, at de nye urolige tider vil ramme danskernes privatforbrug, der nok vil udvikle sig lidt mere fladt end forventet. Uden dog at blive ramt af et egentligt fald. »Vi bliver bombarderet med dårlige nyheder fra den store scene. Det skaber usikkerhed. Det kan vi se ikke bare på forbrugertilliden herhjemme, men også i USA begynder den at vende næsen nedad. I den slags situationer sparer mange op, så de har noget at stå imod med, hvis der kommer dårligere tider,« siger Helge J. Pedersen. Danskernes rejselyst er ramt Onsdag udsender Nordea bankens seneste forbrugsbarometer. Det viser en nogenlunde stabil udvikling målt på danskernes forbrug af betalingskort. Helge J. Pedersen fremhæver, at bankens barometer viser, at danskernes sult efter oplevelser og personlig pleje er meget stor. Men når det gælder rejser, ser det ud til, at der er sket en vending. »Danskernes rejselyst har nærmest været umættelig efter pandemien. Men den ser ud til at stagnere nu. Det er lidt interessant, om det er, fordi det har nået et mætningspunkt med rejserne, eller om det er den usikre verden, som gør, at vi ikke ønsker at bruge flere penge på det område,« siger Helge J. Pedersen. Han understreger, at det ikke er sådan, at danskerne ikke rejser mere. Men den fremgang, vi har set de senere år, er gået i stå. https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonom-danskernes-privatoekonomi-vil-blive-voldsomt-forbedret-paa-to